Din hud forberedes i klinikken på selve peelingen (afrensning). Herefter påsmøres peelingen med en pensel. Din behandler observerer peelingens virkning i ca. 10 minutter, hvorefter evt. tilbageværende peelingvæske masseres ind i huden. Før du forlader klinikken, vejledes du i hvornår du skal vaske peelingen af huden med vand, og vi sikrer os, at du er sat grundigt ind i, hvad du skal forvente der sker i huden i dagene efter din peeling, og hvordan du plejer den.
Gør det ondt?
Nej, det gør ikke ondt at få en Retinol peeling. Og du kan gå direkte på arbejde efter din peeling. Retinol peeling er en effektiv behandling, men det er samtidig en mild behandling uden restitueringstid.
Let rødme og afskalning er en helt normal og forventelig reaktion i huden og kan derfor ikke betegnes som en bivirkning. I sjældne tilfælde kan man få sårskorper, som forsvinder igen.
Hos os tager vi os altid tid til at tilpasse behandling til din hudtype og sundhed, for at du får en sikker og tryg oplevelse med peelingen.
En Retinol peeling er velegnet i kombination med injektionsbehandlinger (Botox og filler) og laser samt Dermaroller behandlinger dog ikke samme dag.
Behandlingen varer alt i alt ca. 20 minutter, og du er klar til at gå hjem eller på arbejde.
Hvad skal du gøre efter?
Når du har vasket peelingen af hjemme efter den aftalte tid, som din behandler har orienteret dig om, er det vigtigt, at du i den efterfølgende uge kun anvender fugtende creme.